Tilgængelighedspolitik for DANSKE ARK, PLR, AA og Danske Designere
Gruppen af organisationer nævnt i den nedenstående tekst omtales som ”organisationerne”.
For hvem og begreber ifølge FN
Tilgængelighed og universelt design er nøglebegreber i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget ligebehandling for personer med funktionsnedsættelse. ”Universelt design”, ”design for alle” og at ”noget er fuldt tilgængeligt” vil sige, at personer med funktionsnedsættelse kan få adgang til samme informationer, ydelser, produkter og fysiske færden som personer uden funktionsned-sættelse. Tilgængelighed er et bredt begreb, der bl.a. dækker over tilgængelighed til fysiske miljøer ude og inde, til offentlige transportmidler, til hjemmesider og it-systemer. FN definerer mennesker med handicap som personer der har en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer, kan forhindre deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre.
Organisationernes politik
Organisationernes tilgængelighedspolitik er en del af arkitekt- og designbranchens sociale ansvar, og organisationernes samlede bæredygtighedspolitik, både socialt-, energi- og miljømæssigt.
Organisationerne anerkender FNs 50-punkts handicapkonvention og vil arbejde for, at der skabes fokus på helhedstænkning og mulighed for implementeringen af relevante tiltag i arkitektur og design.
Organisationerne vil fremme arkitekt- og designvirksomhedernes bevidsthed om og mulighed for at sikre mest mulig tilgængelighed for alle, samt diversitet i tilgængeligheden, på en måde der er en logisk og integreret del af arkitektur og design – universelt design - design for alle. Dette skal ske gennem respekt og forståelse for de behov, som forskellige individer har. Herud fra tilvejebringes forskellige kvalificerede muligheder, alternativer og valgfrihed, som giver adgang for alle efter personlig formåen. Tiltag til sikring af tilgængelighed skal udføres med arkitektonisk og designmæssig kvalitet i overensstemmelse med den til hver en tid gældende arkitektur- og designpolitik i Danmark.
Organisationerne vil samarbejde med andre organisationer, netværk og det offentlige for at skabe politisk forståelse for betydningen af tilgængelighed. I dette arbejde vil organisationerne påvirke rammerne for, at tilgængelighed både sikrer funktionalitet, helhed og udføres med arkitektonisk og designmæssig kvalitet.
Organisationerne skal sætte fokus på de forretningsmuligheder der ligger generelt for alle arkitekt- og designvirksomheder i at håndtere tilgængelighed på en ansvarlig, forretningsmæssig sund måde, samt muligheden for at udvikle det til et erhvervsmæssigt speciale.
Organisationerne skal medvirke til at udvikle virksomhedernes kompetencer gennem relevante efteruddannelseskurser i tilgængelighed, samt påvirke de relevante uddannelsessteder til at integrere tilgængelighed i undervisningen.
Læs beskrivelse af FNs handicapkonvention i uddrag i menuen til venstre.
Accessibility policy of DANSKE ARK, PLR, AA and Danske Designers - June 2010
Siden senest redigeret af mk den 2012-01-24