Konstruktørforeningen
Begrebet »anciennitetsberegning« anvendes for at fastslå, hvor stor arkitektfaglig erhvervserfaring en medarbejder har opnået, regnet fra afgangstidspunktet, således at den nyansatte medarbejder indplaceres på det korrekte løntrin.
Anciennitetsberegning/indplacering på lønskalaen
Ancienniteten, jf. § 3, stk. 6, regnes efter det antal år, den ansatte efter endt uddannelse har været beskæftiget som bygningskonstruktør, idet eventuel værnepligtstjeneste - herunder civil værnepligt - samt barselsorlov medregnes i anciennitetsberegningen, og således at ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder.
For hver hele måned vurderingen sker efter den 1. januar 2005 lægges en måned til de i tabellen anførte datoer før indplacering foretages. Eksempel: Pr. 1. februar 2005 løber alle intervaller fra 1. februar til 31. januar.
Ledighedsperioder / Korrigeret eksamenstidspunkt:
Hvis der har været ledighedsperioder - forstået som perioder uden beskæftigelse ved faget - skal antallet af måneder uden ansættelse lægges til det oprindelige eksamenstidspunkt. Dog rundes ledigheden altid ned til hel måned.
Eksempler:
1. Medarbejder uden ledighedsperiode(r):
Da anciennitetsdato iflg. reglerne i dette tilfælde er den 1. efter eksamensdato har medarbejderen anciennitetsdato den 1. april 1996. Medarbejderen indplaceres derfor i intervallet fra 1. februar 1996 til 31. januar 1997 og befinder sig derfor på løntrin 10.
2. Medarbejder med ledighedsperiode(r):
Medarbejderen har ikke været permanent beskæftiget som bygningskonstruktør siden eksamenstidspunktet, idet han/hun fx har haft flere ansættelser med mellemliggende ledighedsperioder. Ved en opgørelse af det samlede antal måneder uden beskæftigelse når man frem til, at han/hun i alt har været ledig i 13,5 måneder efter eksamenstidspunktet.
I dette tilfælde skal eksamenstidspunktet korrigeres efter nedenstående retningslinier:
Medarbejderen bestod eksamen den 13. maj 1996 (oprundes til 1. juni 1996), og har i alt 13,5 måneders ledighed. Efter korrektion bliver eksamenstidspunktet således: 1. juni 1996 + 13 måneders arbejdsløshed (ledighedsperioder rundes altid ned) = 1. juli 1997 (= korrigeret eksamenstidspunkt).
Den pågældende medarbejder er i dette eksempel - efter korrektion for ledighedsperioder - indplaceret på løntrin 8 ved ansættelse 1. februar 2005.
Deltidsansatte
Der tillægges deltidsansatte anciennitet årligt, forudsat at der året igennem arbejdes mindst 18 timer ugentligt. Deltidsansatte, der arbejder under 18 timer ugentligt, tillægges anciennitet hvert 2. år.
Siden senest redigeret af tm den 2011-06-17